Per Stig Møller: Tyrkiet har ikke glemt Muhammad-tegningerne og ROJ TV

Tyrkiet har hverken glemt Muhammad-tegningerne eller ROJ TV-retssagen, siger den tidligere udenrigsminister.

Artiklens øverste billede
Der er allerede en diplomatisk krise mellem Danmark og Tyrkiet, advarer Per Stig Møller (K), formand for udenrigsudvalget.

Tyrkiets løsladelse af manden, der er mistænkt for drabsforsøget på islamkritikeren, er en forsinket hævn for både Muhammed-tegningerne og retssagen i Danmark mod den kurdiske tv-station ROJ.

Det siger den konservative formand for udenrigsudvalget, Per Stig Møller, til TV 2 News.

"De har jo aldrig lagt skjul på, at de ikke var vilde med Muhammad-tegningerne, og her er der så en mand der har forsvaret Muhammad-tegningerne. Derfor har de måske ladet ham gå - det ved vi jo ikke, i hvert fald vil de ikke fortælle, hvor han er," siger Per Stig Møller.

Han mener også, at det spiller ind, at regeringen tidligere i år ikke greb ind i retssagen mod den kurdiske tv-station i Danmark, ROJ, og forbød tv-stationen.

"Det er nok også en lille smule tak for sidst, at regeringen ikke greb ind over for ROJ TV," siger Per Stig Møller, som kalder løsladelsen "et lille puf med skulderen til Danmark fra Tyrkiet".

Den konservative politiker, der var udenrigsminister under Muhammad-krisen, siger, at det længe har ligget i kortene, at Tyrkiet ønsker at optrappe situationen til en mindre diplomatisk krise. Og det skyldes store forskelle i synet på ytringsfriheden.

"De forstår ikke vores forhold til ytringsfriheden. Erdogan (Tyrkiets premierminister, red.) peger over i mere og mere islamistisk retning, og han udtrykte det jo selv i sin tid, da han sagde, at "mine religiøse følelser står over ytringsfriheden," siger Per Stig Møller.

Han erkender dog - i lighed med flere eksperter i internationale relationer - at Danmark reelt ikke har nogen chancer for at pågribe den løsladte formodede gerningsmand. Det kan maksimalt blive til et surt brev, en skideballe til Tyrkiets ambassadør eller et forsøg på en opringning til Tyrkiets regering.

Ph.d. ved Syddansk Universitet Henning Fuglsang Sørensen siger til Ritzau, at det ligger helt "nagelfast, at Danmarks formelle reaktionsmuligheder over for Tyrkiet er lig nul."

Per Stig Møller kalder det "fuldstændigt uacceptabelt," at den mistænkte er løsladt, selvom han blev anholdt efter anmodning fra dansk politi.

Manden bag drabsforsøget på Lars Hedegaard er efter alt at dømme blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder.

"Men vi kan ikke gøre andet end at markere vores utilfredshed, lade ambassadøren gå derop eller lade udenrigsministeren ringe derned og sige, at vi er ganske utilfredse med det, fordi det er et mordforsøg mod en mand der bruger sin ytringsfrihed og forsvarer den," siger Per Stig Møller.

Tyrkiet har angiveligt løsladt den 26-årige mand, der er sigtet for drabsforsøget på Lars Hedegaard i februar sidste år. Det har hans familie fortalt politiet i Danmark.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) presser på for at få en officiel forklaring fra Tyrkiet, som ifølge en konvention fra 1957 er forpligtet til at udlevere den mistænkte, fordi straffen for drabsforsøg er mere end et år.

Konventionen har selv en række undtagelser, hvor et land kan nægte at udlevere en mistænkt, selvom strafferammen er mere end et år. For eksempel, hvis det vurderes til at være en politisk betinget forbrydelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.