Tyrkisk ambassadør til nyt møde i Udenrigsministeriet

Den tyrkiske ambassadør er indkaldt til endnu et møde i Udenrigsministeriet på grund af Hedegaard-sagen.

Den tyrkiske ambassadør i København, Mehmet Dönmez, er indkaldt til et nyt møde i Udenrigsministeriet mandag eftermiddag, erfarer Ritzau.

Det sker som følge af sagen om Tyrkiets mulige frigivelse af den formodede gerningsmand til drabsforsøg på den islamkritiske journalist og forfatter Lars Hedegaard sidste år.

Den 27-årige blev anholdt i foråret og har siden siddet fængslet i Tyrkiet. Men nu er han angiveligt ikke længere fængslet, hvilket mandens familie fortalte dansk politi for en uges tid siden under en afhøring. Han skulle angiveligt være frigivet for et par uger siden.

De danske myndigheder har ikke haft held til at få oplysningerne bekræftet hos de tyrkiske myndigheder. Siden sidste uge har der været tæt kontakt parterne imellem for at få de faktiske forhold klarlagt.

Fredag var Mehmet Dönmez ligeledes til en samtale hos Michael Starbæk Christensen, der er politisk direktør og centerchef for global politik og sikkerhed i Udenrigsministeriet.

Samtidig har den danske ambassade i Tyrkiet kontakt til det tyrkiske justitsministerium.

Både Udenrigsministeriet og Justitsministeriet er tilbageholdene med at give oplysninger i sagen, ifølge Ritzaus oplysninger simpelthen fordi man endnu ikke har klarhed over situationen.

Det har mandag ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der er i udlandet. Det er ham, der udtaler sig om de udenrigspolitiske aspekter i sagen.

Søndag skrev han i en kort meddelelse til Ritzau, at man fra dansk side ser på sagen "med stor alvor", og at han forventer en "snarlig og officiel afklaring af sagens forhold".

Dansk politi har valgt at opretholde den internationale efterlysning af den mistænkte - en efterlysning, der i første omgang var grunden til, at manden blev anholdt i Tyrkiet tidligere på året.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.