Johanne Schmidt: Det er nu eller aldrig, Helle Thorning

Helle Thorning-Schmidt er ved at løbe tør for tid, hvis hun vil mindske uligheden i samfundet og løse dagpengeproblemet, påpeger Enhedslisten. Thornings »dumstædighed« kommer til at koste hende regeringensmagten, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Artiklens øverste billede
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen

Regeringen har maksimalt ét år tilbage, før valget skal holdes. Så med mindre Helle Thorning-Schmidt vil efterlade et Danmark, som er mere ulige, end da hun trådte til, er det nu, hun skal handle.

Det er sidste udkald.

Sådan lyder den klare opfordring fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, på partiets sommergruppemøde fredag.

"Gennem det seneste årti er uligheden steget markant," siger hun.

"VK-regeringen gav igen og igen skattelettelser til de mest velhavende danskere, og desværre har Thorning på lange stræk fortsat den skævvridning af samfundet. De højeste indtægter har igen fået sænket skatten, og samtidig er de økonomiske vilkår for næsten alle grupper uden for arbejdsmarkedet blevet ringere," tilføjer hun.

For at illustrere uligheden er Enhedslisten i dagens anledning rykket til boligbebyggelsen Urbanplanen på Amager, hvor arbejdsløsheden ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er dobbelt så høj som gennemsnittet i København. Beboerne har angiveligt mellem 60.000 og 75-000 kroner mindre at leve for om året end den gennemsnitlige københavner.

Enhedslisten anklager regeringens reformpolitik for at være "dybt asocial", og  partiet vil eksempelvis have tilbagerullet skattelettelserne fra SR-regeringens skatteaftale med blå blok fra 2012.

Særligt dagpengereformen med halveringen af dagpengeperioden, som VK-regeringen indgik sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale, men som S og SF endte med at videreføre, får igen i dag hårde ord med på vejen fra Liste Ø:

"Tusindvis af familier er berørt. For manges vedkommende er det familier og mennesker, som har arbejdet hele deres liv, betalt skat, og som med rette har forventet, at ville være et system, der greb dem, hvis de kom i den uheldige situation, at de mistede deres arbejde," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

"De mennesker kan vi ikke være bekendt svigte," tilføjer hun og kritiserer dagpengereformen for at have skabt unødvendigt stor utryghed – på trods af, at SR i regeringensgrundlaget lover at ville "begrænse uligheden og sikre, at alle har lige muligheder".

Sammen med SF har Enhedslisten gjort netop dagpengespørgsmålet til det helt centrale punkt forud for de kommende finanslovsforhandlinger med regeringen. "Hjerteblod" og det "altoverskyggende spørgsmål", lyder beskrivelserne fra de to venstrefløjspartier.

Helle Thorning-Schmidt meddelte så sent som torsdag, at regeringen forventer at indgå næste års finanslov med netop venstrefløjen – altså SF og Enhedslisten.

Men indtil videre vil regeringen afvente dagpengekommissions anbefalinger, som senest skal komme ved årsskiftet 2015/2016, før der måske/måske ikke skal gøres noget.

Johanne Schmidt-Nielsen forudser, at regeringens manglende vilje til at ændre dagpengereglerne her og nu vil blive Helle Thorning-Schmidts undergang:

"Jeg mener, at denne dumstædighed kommer til at koste hende regeringsmagten."

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.