Døve får statsanerkendelse til tegnsprog
Ny lov er en historisk milepæl for Danmarks døve, siger formanden for døve-landsforbundet.
Døve danskere vil fremover se på den 13. maj som en historisk milepæl i arbejdet for at få anerkendt tegnsprog som et sprog på linje med dansk, tysk og engelsk.
Det siger Danske Døves Landsforbund landsformand Janne Boye Niemelä i en kommentar til, at Folketinget i dag vedtog at ændre loven om Dansk Sprognævn.
Lovændringen betyder, at ansvaret for udviklingen og vedligeholdelsen af det unikke danske tegnsprog fremover skal lægges i et tegnsprogsråd.
Kisteglad landsformand
"Jeg er så glad på alle døves vegne," siger Janne Boye Niemelä, som siger, at dansk tegnsprog længe har lidt under at blive betragtet som en nødløsning, hvis man ikke kommunikerer via talesprog.
Dansk tegnsprog er hele kernen i døves kultur og historie, og derfor har den manglende anerkendelse betydet at mange døve ikke har følt sig ligeværdige med hørende danskere.
"Dansk tegnsprog er et sprog på lige fod med tysk, dansk, engelsk - ja hvilket som helst sprog i verden - med eget ordforråd og grammatik. At dansk tegnsprog nu forankres i et tegnsprogsråd, der placeres i regi af Dansk Sprognævn, er en kæmpe anerkendelse af døve som borgere i Danmark fordi det giver os ligestilling med hørende," siger landsformanden i en officiel udtalelse.
En million om året til udvikling
Udover sekretariatshælpen fra Dansk Sprognævn skal der fremover afsættes en million kroner til at følge og dokumentere dansk tegnsprog.
Og det er på høje tid, for tegnsprog er et minoritetssprog, som kun tales i Danmark, understreger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen. Hun siger, at der ikke er andre i verden til at tage ansvar for tegnsprogets udvikling og for at støtte de mennesker, der har brug for sproget til at kommunikere og opbygge et fælleskab.
"Jeg er glad for, at vi i Danmark tager denne opgave alvorligt, og at vi ligesom vores nordiske naboer lever op til intentionerne i den Nordiske Sprogdeklaration. Jeg håber, at oprettelsen af et dansk tegnsprogsråd fører til, at flere forstår og respekterer, at tegnsprog er et selvstændigt sprog, at flere får lyst til at lære at bruge sproget eller blot enkelte ord og udtryk, og at dette fører til en bedre inklusion af tegnsprogstalende i vores samfund," siger sprog-direktøren.
Lovforslaget er fremsat af de konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance.