Fortsæt til indhold
Politik

Helveg bliver ny udviklingsminister

Rasmus Helveg Petersen skal overtage posten efter Christian Friis Bach.

Danmarks nye udviklingsminister hedder Rasmus Helveg Petersen.

Det erfarer Jyllands-Posten.

Den 45-årige Helveg bliver tilsyneladende udnævnt senere i dag, men der er endnu ingen officiel bekræftelse eller tidspunkt for overdragelsen.

Rasmus Helveg Petersen er på nuværende tidspunkt udenrigsordfører og medlem af Folketinget for De Radikale.

Sad på oplysninger

Den nuværende udviklingsminister Christian Friis Bach vil senere i dag trække sig på et pressemøde i Udenrigsministeriet kl. 13:30.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger trække Christian Friis Bach sig efter afsløringen af, at Udenrigsministeriet i flere uger har siddet på afgørende oplysninger om Lars Løkke Rasmussens rejser på første klasse, men ikke fortalte ministeren om dette.

En intern undersøgelse af forløbet er nu sat i gang i Udenrigsministeriet.