Flere skriver under på nyttesløse indsamlinger

Underskriftsindsamlinger er blevet et hit som aldrig før i den danske befolkning, og de deles let til alle bekendte på Facebook.

Man kan sige "NEJ tak til den nye offentlighedslov", "Ja-tak til svin" eller man kan skrive under på, at man ønsker at afskaffe hundeloven og pension til folketingsmedlemmer.

På skrivunder.net har alene de 10 mest populære underskriftsindsamlinger 214.853 underskrifter til sammen.

Dertil kommer onlineunderskrift.dk som har 1362 forskellige underskriftsindsamlinger. Nogle af dem har dog ikke fået en eneste underskrift.

Afstive den online identitet

Når folk i stigende opretter online underskriftsindsamlinger hænger det naturligvis blandt andet sammen med, at det er nemt og hurtigt.

Jakob Linaa Jensen, lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet, mener dog, at der er to grunde til, at folk skriver under. Enten har man tiltro til, at underskrifterne nytter noget og man kan flytte politikerne. Eller også har man lyst til at vise omverdenen, hvor man står.

"Jeg tror, at rigtig mange er klar over, at underskrifterne ikke nytter. Regeringen, og den foregående regering, lytter ikke til borgerne," siger Jakob Linaa Jensen.

"Det er mere vigtigt for folk at afstive deres online identitet. Det er med til at uddanne dem som demokratiske medborgere. Og det er også fint, synes jeg."

Underskrifter gør ingen forskel

Årets mest omtalte underskriftsindsamling er indsamlingen "NEJ tak til den nye offentlighedslov", som i skrivende stund har 86.860 underskrifter.

Men til trods for massiv medieomtale af "mørklægningsloven", som den blev kaldt, og folkelig modstand symboliseret ved demonstrationer mod loven og mange tusinde underskrifter, så blev lovforslaget vedtaget i juni af et bredt flertal i Folketinget.

Kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte nej.

Uanset om der var flere millioner underskrifter indsamlet i en sag, er danske politikere nemlig ikke forpligtet til at lytte til borgerne.

Steder, hvor underskrifter virker

Nogle andre steder har underskrifter dog mere at sige. Blandt andet kan danske underskrifter få indflydelse i EU. Hvis man kan samle en million underskrifter fra minimum syv lande inden for et år, kan man nemlig rejse en sag for EU-kommissionen.

Men der er også andre eksempler, hvor man kigger på borgernes underskrifter. I USA vil indsamlinger med flere end 25.000 underskrifter udløse et svar fra Det Hvide Hus. I Italien kan borgere kræve, at en eksisterende lov kommer til folkeafstemning, mens et antal borgere i Østrig kan kræve, at en specifik sag kommer kommer på politikernes dagsorden.

I Schweiz er demokratiet meget direkte. Her kan et antal underskrifter sikre, at et forslag - formuleret af borgerne - bliver behandlet i parlamentet. Hvis parlamentet nægter det, ryger forslaget til folkeafstemning.

Det resulterer i, at Schweiz har flere årlige folkeafstemninger. For nyligt stemte de således om, hvorvidt værnepligten skal afskaffes, om burkaer skal forbydes i det offentlige rum og om tankstationernes åbningstider skal liberaliseres.

Politikere må træffe upopulære beslutninger

Jakob Linaa Jensen mener godt, at danskernes mening kunne få større betydning i samfundet.

Men han mener ikke, det vil være en god idé at have en masse folkeafstemninger, ligesom i Schweiz.

"Folk vil stemme per refleks og ikke per refleksion. De fleste vil gerne have bedre offentlige service og lavere skatter. Men de to tinger hænger jo ikke sammen. Et af argumenterne for at vælge repræsentanter er, at man har nogle til at træffe de upopulære beslutninger," siger Jakob Linaa Jensen.

"Nogle gange burde politikerne lytte mere til borgerne. Andre gange mindre."