Fortsæt til indhold
Politik

Per Stig fordømmer attentat

Attentatet er fuldstændig uacceptabelt, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K) efter bombesprængning foran Danmarks ambassade i Pakistans hovedstad.

Per Stig Møller har indkaldt til pressemøde i Udenrigsministeriet for at oplyse nærmere om situationen efter en bombe mandag eksploderede foran Danmarks ambassade i Pakistans hovedstad, Islamabad.

Ifølge pakistansk stats-tv mistede mindst otte mennesker livet og fire andre blev såret, da bomben eksploderede foran ambassaden.

"Fuldstændig uacceptabelt"

Per Stig Møller kalder attentatet "fuldstændig uacceptabel" og bekræfter, at der er både døde og sårede.

Intet tyder dog på huller i sikkerheden, siger udenrigsministeren.

"Vi har øget sikkerhedsniveauet meget. Sikkerheden er øget i Pakistan og andre steder. Vi har også været ude for et angreb i Kabul. Men det er farligt, der er fanatikere og terrorister ude, og vi gør, hvad vi kan for at beskytte os mod dem, siger siger Per Stig Møller på vej ind i Udenrigsministeriet.

Her vil medarbejdere i ministeriet briefe udenrigsministeren om de seneste bekræftede oplysninger om bombesprængningen, og der er indkaldt til et pressemøde om situationen kl. 11.30.