Søren Pind advarer imod at slå for hårdt på landbruget: Vi skader os selv!
Søren Pind kaldte truslen mod drikkevand for »imaginær« – har han selv fundet balancen mellem vækst, landbrug og det grønne?
Hør hele interviewet med Søren Pind i podcasten ”Sig noget klogt”:
For nylig lagde Søren Pind et billede op på sociale medier af en indkøbskurv med en enorm dansk konventionel flæskesteg og en hel liter bornholmsk piskefløde.
Og det er kun det seneste opslag, som Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl har lagt mærke til.
Søren Pind er nemlig flere gange stemplet ind i debatten til forsvar for vækst og landbrug på en måde, der har fået flere til at spidse ører.
»Søren Pind er storbymenneske, men med rødder på landet. Han har aldrig nogensinde forladt de rødder og insisterer på, at man skal kunne rumme land og by,« som Søren Gade for nylig sagde på Podimo.
Men har Pind, der under valgkampen kaldte truslen mod rent drikkevand for »imaginær«, selv fundet balancen?
Og hvor står han på sprøjteforbud, svin og spekulationerne om hans politiske fremtid?
Det udfordrer Niels Th. Dahl ham på i seneste afsnit af den politiske podcast ”Sig noget klogt”.