Danmark får Ukraine-millioner tilbage efter »alvorlig« brøler i Estland

En dansk milliondonation til Ukraine bliver nu tilbageført, efter at det er kommet frem, at pengene slet ikke er blevet brugt til dét, som var hensigten.

Nemlig krudt og kugler til ukrainske soldater på slagmarken.

Det oplyser Forsvarsministeriet i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Sagen handler om et dansk bidrag til ukrainske granater, som i 2025 blev doneret via et samarbejde med Estland, som stod for anskaffelserne.

»Vi er i tæt og konstruktiv dialog med Estland om den danske donation. Derfor har vi også allerede en aftale om, at de danske donationsmidler tilbageføres til Danmark. Hovedparten allerede nu,« udtaler forsvarsminister Jeppe Bruus (S).

»Vi tager sagen alvorligt, og det gør Estland selvsagt også. Der kører en retssag med henblik på at få de resterende midler tilbage,« tilføjer han.

Det undersøgende medie Danwatch kunne torsdag beskrive, at 71 mio. kr. fra den danske donation – der altså skulle gå til artillerigranater til Ukraine – er endt hos et italiensk selskab, der slet ikke producerer artilleri. Selskabets navn er Datasel, og ejeren er en indisk selvudråbt ammunitionsproducent.

Oplysningerne har også været beskrevet i estiske medier, heriblandt mediet Postimees.

Retssag kører

Sagen har allerede kostet den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur, jobbet. Derudover har Estland lagt sag an mod den falske producent, som dog nægter at betale pengene tilbage.

Dén strid er endnu ikke afgjort.

Uanset hvad så lover Estland at kompensere Danmark, oplyser Jeppe Bruus.

»Esterne har desuden bekræftet, at vi uanset udfaldet af retssagen får de resterende midler retur,« siger han.

Da der stadig er tale om en verserende retssag, vil han ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt.

Gav over 300 mio.

Danmarks samlede donation til de estiske våbenindkøb af forskellige typer artilleriammunition til Ukraine var på i alt 317 mio. kr.

Donationen blev annonceret i april 2025, mens Troels Lund Poulsen (V) var forsvarsminister i SVM-regeringen. Pengene skulle sikre, at Ukraine hurtigt fik adgang til den ammunition, som var hårdt tiltrængt på slagmarken, lød det.

Ifølge flere estiske medier brugte Estland da også hurtigt de første 71 mio. kr. fra donationen, men pengene har ikke givet en eneste granat til Ukraine. Det bekræfter estiske embedsmænd til en estisk avis, skriver Danwatch.

De Radikale var med i forligskredsen, da pengene blev sendt af sted.

Partiets forsvarsordfører Stinus Lindgreen (R) mener, at det vigtigste nu er at lære af sagen og justere mekanismerne, så risikoen for gentagelse minimeres.

»Vi har hele tiden vidst, at der var en risiko for, at nogle af pengene endte i lommerne på korrupte folk. Men jeg ville være mere bekymret, hvis vi slet ikke gav noget,« siger han.

»Jo, 71 millioner er mange penge, men i det store billede er det en lille andel af donationerne, der ryger forkerte steder hen. Langt det meste går til det, der er formålet. For mig er det vigtigste stadig, at vi støtter Ukraine,« siger han.

Lindgreen forventer dog at få en orientering om sagen fra Forsvarsministeriet, når partierne bag Ukraniefonden efter planen holder deres kvartalevise statusmøde i næste uge.

»Det vil være mærkeligt andet,« siger han.

To af de seks statsrevisorer, som fører parlamentarisk kontrol med statens brug af penge, har meddelt, at de vil have Rigsrevisionen til at kigge sagen efter. Det drejer sig om Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti og Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Artiklen er opdateret kl. 14.03 med kommentar fra forsvarsordfører Stinus Lindgreen (R).