Regeringen opgiver strammere krav til seniorpension

Regeringen dropper planer om at indføre strammere krav for seniorpension.

Det er meldingen fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter et møde med forligskredsen tirsdag eftermiddag.

De strammere krav er en del af regeringens finanslovsforslag. De indledende forhandlinger om finansloven for 2027 begyndte tidligere tirsdag hos finansminister Peter Hummelgaard (S).

»Jeg har netop mødtes med forligspartierne bag seniorpensionen, og det står klart, at der ikke er opbakning til regeringens forslag om at målrette seniorpensionen. Det respekterer jeg selvfølgelig,« siger Halsboe-Jørgensen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Vi skal både passe på dem, der har brug for at trække sig tilbage, og sikre en økonomisk ansvarlig ordning, der skaber mulighed for, at flere kan bidrage på arbejdsmarkedet. Det var den balance, vi ønskede at skabe med regeringens forslag,« tilføjer hun.

I dag er det sådan, at nedslidte danskere kan komme på seniorpension seks år før deres folkepensionsalder, hvis de er så nedslidte, at deres arbejdsevne vurderes at være højst 15 timer om ugen.

Det skal i dag vurderes ift. deres seneste job.

Regeringen ville ændre det, så det fremover skulle vurderes ift. alle typer job.

Regeringen har kaldt det en »styrket målretning af seniorpensionen«, der skal gælde fra 2028.

Finansministeriet vurderer, at det kunne give en besparelse på 200 mio. kr. i 2028 stigende til 800 mio. kr. i 2030.

Omvendt ønsker regeringen i sit finanslovsforslag at forbedre den såkaldte Arne-pension. Her skal den månedlige ydelse hæves med ca. 3.000 kr. om måneden, som det blev bebudet allerede i regeringsgrundlaget.

Folkepensionen skal også stige med 1.000 kr. efter skat til de folkepensionister, der har mindst.

Seniorpensionen blev skabt af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale i 2019 som et modtræk til Socialdemokratiets forslag om Arne-pensionen.

Den er forankret i et politisk forlig, og det betyder, at alle partier i forliget skal være enige, hvis en ændring skal træde i kraft på denne side af et folketingsvalg.

Allerede ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget sagde Dansk Folkeparti nej til det.

»Vi kommer ikke til at skære på de nedslidte, når det, Mette Frederiksen stillede danskerne i udsigt i valgkampen var at give en mere værdig tilbagetrækning for dem med de længste arbejdsliv,« sagde finansordfører Anders Vistisen (DF) til Jyllands-Posten.