Anni Matthiesen trækker sig som medlem af Venstres gruppeledelse: Nu kommer hun med en forklaring
Hun var en af dem, der gik imod partilinjen, da der skulle stemmes om en ny gødskningslov.
Folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) trækker sig som gruppesekretær og dermed som medlem af Venstres gruppeledelse.
Det oplyser gruppeformand Morten Dahlin til TV 2.
»Det er sket fuldstændig frivilligt,« siger Dahlin.
Stemte nej til kvælstoflov
Anni Matthiesen var en ud af 18 V-folketingsmedlemmer, der for nyligt stemte imod en ny kvælstoflov, der har skabt vældig uro i partiet.
Dermed trodsede hun partilinjen og Venstre-formand Troels Lund Poulsen.
Det er højest usædvanligt, at et medlem af et partis gruppeledelse går imod partilinjen.
Og nu er Anni Matthiesen altså fortid i Venstres ledelse.
I et skriftligt svar til Jyllands-Posten udtaler Anni Matthiesen, at det er hendes egen beslutning.
»Jeg besluttede selv at trække mig som gruppesekretær, hvilket jeg meddelte til gruppeledelsen 27. august, en uge inden vi skulle stemme om L5, og jeg fortsætter som Venstres tingsekretær, hvilket jeg er glad for.«