Fortsæt til indhold
Politik

Ny finanslov vil skære i SU'en – trods De Radikales løfter om det modsatte

De Radikale lovede at beskytte SU’en, men nu går partiet med til at fjerne støtten for 81.000 hjemmeboende elever.

De Radikale har gentagne gange lovet at rulle SU-besparelser tilbage og holde fast i SU’en, som vi kender den. Men nu står det klart: Partiet går med til at skære i støtten til tusindvis af hjemmeboende elever.

»Det er ikke et forslag, vi synes er særlig fedt. Vi er ikke et parti, der har et ønske om at forringe SU’en,« siger De Radikales finansordfører, Katrine Robsøe.

Regeringens finanslovsforslag for 2027 ventes snart at blive præsenteret i sin helhed. Men allerede nu er flere elementer af forslaget begyndt at pible frem.