De første kvinder har fået godtgørelse i spiralsag

De fire første grønlandske kvinder har fået tildelt godtgørelse i forbindelse med spiralsagen. Det skriver Patienterstatningen på sin hjemmeside.

Kvinderne får 300.000 kroner hver.

Spiralsagen handler om grønlandske piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte den praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 havde fået opsat spiral.

Folketinget vedtog i sidste måned godtgørelsen på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Ordningen omkring godtgørelse trådte i kraft 1. september i år. Men kvinderne har kunnet søge godtgørelse siden 1. juli. Det er derfor, at Patienterstatningen allerede har truffet afgørelse i de første sager.

- Vi er glade for, at vi allerede nu kan tildele godtgørelse til de første kvinder. Det er dem, det handler om. Kvinderne har båret rundt på smerten efter krænkelsen i mange år, og vi håber, at vi kan hjælpe den enkelte kvinde med at sætte et punktum, siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen, i en pressemeddelelse.

Patienterstatningen vurderer, at en sag tager cirka tre måneder at vurdere. I alt 353 kvinder har søgt godtgørelse fredag morgen, oplyser Patienterstatningen.

Sundhedsminister Ida Auken (S) håber, at godtgørelsen kan give noget fred til de berørte kvinder, og at det kan føre til en større forsoning mellem Danmark og Grønland.

- Om man kan sætte punktum for noget, der er så lang og voldsom historie, er nok for tidligt at sige. Men jeg tror og håber, at mange vil kunne få noget fred, og jeg håber, der kan komme en større forsoning mellem vores lande, siger Auken til KNR.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

Tidligere regeringschef i Grønland Múte B. Egede sagde i 2024, at spiralsagen var et folkedrab.

I sidste uge blev to rapporter, som blandt andet skulle undersøge netop det spørgsmål, præsenteret af den grønlandske regering.

På baggrund af de to rapporter kan den grønlandske regering ikke sige, om der har været et folkedrab eller ej, lød det fra Grønlands minister for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen, på et pressemøde.