Fortsæt til indhold
Politik

Et makværk eller mest præcise data nogensinde? Forstå den kvælstoflov, alle landmænd hader lige nu

Alle taler om kvælstofloven. Og landmændene? De råber op om dårlige modeller og mangelfulde data. Vi har set på, hvad de egentlig er sure over. Og om de har ret.

Det var en af de mest mindeværdige seancer fra mandagens landbrugskrisemøde i Odense.

På scenen talte Christian Rabjerg Madsen (S) om modellen bag den nye kvælstoflov.

»Det er en model, der er baseret på det bedst tilgængelige faglige grundlag. Vi har aldrig haft et stærkere fagligt grundlag, end det vi står på,« sagde han.

Prompte hujede og buhede folk i ét væk.

Et dyttende tudehorn rungede i salen.

Landmændene var mildt sagt uenige med ministeren for natur og dyrevelfærd.

Kort forinden havde Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, haft det diametralt modsatte budskab i sin tale.

Han talte om »skiftende data og usikre, teoretiske, modelberegnede kort«.

Om en kvælstofmodel, der ifølge ham er fyldt med fejl.

Som beskuer står man snotforvirret tilbage. Hvem har ret?

Hvad er det, landbruget er rasende over?

Her er svarene.