Pludselig afspillede kendt advokat en TikTok-video med en mørk mand: Så anklagede han Messerschmidt for »utilsløret racisme«
Det bedste forsvar er et angreb. Med dén taktik forvandlede Martin Lidegaard tirsdagen til et vildt og voldsomt slagsmål mod Morten Messerschmidt i byretten. Et slagsmål om racisme, muslimer og en ung brun mand.
Det er blevet skrevet om Morten Messerschmidt, at der er gået en god procedureadvokat tabt i ham.
At hans stil passer til retssalens teater.
Jakkesættene og det agiterende, formfuldendte dansk.
Den melodramatiske gestik og selvsikkerhed.
Ansigtsudtrykkene, der på et splitsekund skifter mellem forarget, begejstret, forundret.