Kammerater døde, en søn begik selvmord – og Afghanistan-udredningen skulle være et punktum for dem alle. Nu råber de op
Det blev kaldt »en pligt« at lære af Afghanistan. Så hvorfor i alverden er en central udredning præget af slagsmål? Dét spørgsmål runger nu fra dem, der mærkede krigen på tætteste hold.
I nogle sager er det næsten umuligt – og umenneskeligt – at lukke døren helt i.
Kan man sætte et punktum for en kammerat, der faldt i Helmand?
For en søn, der fik ptsd af sine krigstraumer og tog sit eget liv?