Toppolitiker i Dansk Folkeparti delte AI-manipuleret billede af Venstre-kandidat i politisk video

Venstre-politikeren Sofie Mosgaard griner højt, da billedet tikker ind på hendes telefon.

»Jeg har aldrig set så venstreorienteret ud. Det var da helt vildt,« siger hun efter et par sekunders stilhed.

Jeg har ringet til den tidligere folketingskandidat for at finde ud af, om billedet af hende er ægte, eller om det er lavet med kunstig intelligens. Hun har ikke selv set det, så jeg må sende det til hende.

Kort efter bliver Sofie Mosgaards tone mere alvorlig.

Det hele handler om et billede lavet med kunstig intelligens, der forestiller Sofie Mosgaard, byrådsmedlem i Odense og folketingskandidat for Venstre ved valget i 2026.

Billedet optræder i en video på Dansk Folkeparti-politikeren Anders Vistisens Instagram.

På den tidligere EU-parlamentarikers profil er flere videoer om remigration og »massehjemsendelser« til skue for de 44.000 følgere og alle andre besøgende.

En af videoerne viser Vistisen stå foran Europa-Parlamentet med teksten: »når man bare gerne vil sende dem hjem« fulgt af billeder af forskellige mennesker med argumenter mod hjemsendelser.

Til sidst toner et billede af Sofie Mosgaard frem med teksten »udlændingepolitik er klimapolitik«. Det bliver ikke forklaret, hvad det budskab betyder.

Hendes navn står heller ikke i opslaget, men Sofie Mosgaard er ikke i tvivl om, at det er hende.

Det ligner hende, men hun har aldrig haft kortklippet hår. Og de badges, der hænger på den grå cowboyjakke, ville hun heller ikke tage på.

Hun er efter alt at dømme en stereotyp venstreorienteret kvinde i Anders Vistisens video fra november 2025.

Men i virkeligheden er Sofie Mosgaard borgerlig.

»Det er virkelig utrygt, at ens ansigt bliver brugt til at producere noget politisk for et parti, man slet ikke bakker op om. Samtidig får jeg jo puttet nogle politiske budskaber på mig, som jeg ikke står inde for, og som ikke kommer fra mig. Det er både i teksten, men også i badges, der er sat på jakken,« siger hun og fortsætter:

»Det får mig også til at tænke, hvad fanden der ellers ligger derude af billedarbejde, som man har gjort det ene og det andet ved.«

Venstre-politikeren pointerer, at hun står for en stram udlændingepolitik.

Og derfor er det meget mærkeligt for hende at blive brugt i den sammenhæng.

Anders Vistisen har en lang karriere i Dansk Folkeparti bag sig. I 2012 var han formand for Dansk Folkeparti Ungdom. Senere var han partiets stjerne i Europa-Parlamentet i flere valgperioder.

Nu repræsenterer han partiet i Folketinget og har fået den magtfulde post som chief whip, der betyder, at alle parlamentariske aktiviteter i folketingsgruppen skal forbi hans bord.

Sofie Mosgaard fortæller, at hun kun har hilst på Anders Vistisen én gang, og at de to ellers ikke kender hinanden.

Nu har han delt en video med et manipuleret billede af hende.

Messerschmidts deepfake-ballade

For to år siden, i april 2024, delte Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, en deepfake-video af Mette Frederiksen på sociale medier.

Dengang forsvarede Messerschmidt videoen med retten til at karikere, bruge ironi, sarkasme og satire som en del af ytringsfriheden.

Det udløste en heftig debat om grænserne for brug af kunstig intelligens i politik og risikoen for misinformation.

Statsminister Mette Frederiksen kaldte videoen »ødelæggende for demokratiet«.

Det resulterede i en bred politisk aftale med alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som skulle beskytte mod manipulerede videoer, billeder og stemmer, der kan skabe misinformation eller misbruges på sociale medier, ved at give et juridisk grundlag for at kræve materialet fjernet.

Den skulle have været udmøntet i en lov i vinteren 2025/26, men arbejdet blev ikke færdigt, inden valget blev udskrevet i slutningen af februar.

Messerschmidts omdiskuterede deepfake-video viser en mekanisk Mette Frederiksen til pressemøde i Statsministeriet fortælle danskerne, at hun vil afskaffe flere helligdage:

»Efter vores succesfulde afskaffelse af store bededag har regeringen nemlig besluttet at tage det næste skridt. Vi afskaffer pinsen. Vi afskaffer påsken. Og vi afskaffer julen,« lød det.

Under valgkampen i februar og marts blev en ny deepfake af Mette Frederiksen delt på Instagram af en politiker fra Dansk Folkeparti.

Videoen viser mellemøstlige mennesker på et såkaldt »ydelseskontor« efterfulgt af Mette Frederiksen, der griner, og er lavet med kunstig intelligens.

Den ligger på det nyvalgte folketingsmedlem Michael Nedersøes Instagram sammen med en række andre AI-genererede videoer af mennesker med mellemøstlig baggrund.

Fælles for både Anders Vistisen og Michael Nedersøes videoer er, at de ikke er deklareret som AI-indhold.

»Gift for demokratiet«

Videoer som Anders Vistisens og Michael Nedersøes kan blive en alvorlig glidebane, advarer Jesper Tække, medieforsker og lektor ved Aarhus Universitet.

Hvis deepfakes og manipulerede AI-billeder får lov til at flyde frit på sociale medier, risikerer det at nedbryde tilliden til både politikere og det demokratiske system.

I sidste ende kan det skade Folketingets troværdighed.

»Det er gift for demokratiet, hvis vi ikke kan være sikre på, at politikere siger det, vi ser og hører. Så forsvinder tilliden,« siger medieforskeren og tilføjer:

»Det er under al kritik. Hvis det er deepfake, skal det som minimum deklareres.«

Sofie Mosgaard har i flere år været en stemme i den offentlige debat. I 2024 vandt hun danmarksmesterskaberne i debat.

Ifølge hende er det »fejt« af Anders Vistisen og dårlig politisk sportsånd at putte holdninger på hinanden, som man ikke har.

»Jeg kan ikke forestille mig, at det var sket i Venstre eller i et andet parti for den sags skyld,« siger hun.

Hun opfatter videoen som en slags stedfortræderkrig, hvor politiske modstandere bliver gjort til karikaturer for at hidse egne tilhængere op, selv om ingen reelt står på mål for de holdninger, der bliver angrebet.

»Det er meget klassisk populisme. Og på den måde er det måske ikke så overraskende fra et parti som Dansk Folkeparti, som ikke altid går så højt op i, hvad der er rigtigt og forkert.«

»Jeg tænker heller ikke, at biblioteket fylder mest hjemme hos dem.«

Videoen med billedet af hende bidrager til en form for forskydning af borgerlig politik, mener hun:

»Hvis man kan bilde en bestemt gruppe mennesker ind, at Dansk Folkeparti er det eneste borgerlige parti, og at alle de andre højreorienterede partier i virkeligheden er meget venstreorienterede, så kan man få de brede borgerlige vælgere for sig selv.«

Hun understreger, at politikere selvfølgelig må bruge billeder af hinanden i den offentlige debat, hvis de har rettighederne til det.

»Men så ville jeg jo tagge ham eller rette det mod ham, så han har mulighed for at svare på kritikken. Ellers risikerer man at få en offentlig debat, der foregår på et niveau, som er utilgængeligt for de mennesker, den handler om,« siger Sofie Mosgaard.

EU-lov på vej

EU har vedtaget en ny AI-forordning, som betyder, at indhold lavet med kunstig intelligens skal mærkes tydeligt. Reglerne om mærkning træder dog tidligst i kraft i august 2026.

Derfor er juraen på nuværende tidspunkt ikke helt entydig, vurderer professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

På den ene side vejer den politiske ytringsfrihed tungt. Den er meget vidtgående, og politikere må finde sig i langt mere end almindelige mennesker, siger Schaumburg-Müller.

Det, der gør videoen problematisk, er, at AI-versionen af Sofie Mosgaard er iført en stereotyp venstreorienteret påklædning, som hun aldrig ville have haft på i virkeligheden.

»Det synes jeg er kritisabelt. Om det også er ulovligt, kan jeg ikke sige. Det er netop den slags, AI-forordningen skal forsøge at forhindre – at man kan klistre folk ind i alle mulige mærkelige sammenhænge,« siger han.

Sten Schaumburg-Müller mener heller ikke, at Anders Vistisens video kan betragtes som satire.

»I gamle dage ville man udstille politiske modstandere i en satiretegning, hvor det tydeligt var overdrevet. Det kan man ikke se her, og det gør det mere problematisk.«

Jyllands-Posten har spurgt Anders Vistisen, hvorfor Sofie Mosgaard er endt i en video på hans sociale medier, og foreholdt ham hendes kritik. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

I en besked svarer Vistisen på eksperternes kritik:

»Hvad folk har af holdninger til DF’s SoMe tager jeg ganske afslappet. Det er tydeligt for alle brugere af SoMe, at der tale om AI genereret indhold, så al den opstandelse handler nok mest om desperation eller misundelse over, at DF er meget succesfulde på sociale medier, det tager vi med ophøjet ro.«