Mette Frederiksen lovede hjælp til dem uden »høje« indkomster: Nu vælter kritikken ud
Regeringens nye fødevarecheck møder kritik fra første dag. Den højere middelklasse kan få udbetalt pengene, siger politisk leder.
Intet mindre end to millioner danskere kommer til at modtage den fødevarecheck, regeringen tirsdag har præsenteret sammen med SF og Enhedslisten.
Men når omtrent en tredjedel af befolkningen står til at få checken, har det konsekvenser:
Beløbet til de mest trængte bliver for småt, og selv den øvre middelklasse kan få fingre i engangsudbetalingen, lyder kritikken fra en række organisationer og fra Christiansborg.