Fortsæt til indhold
Politik

Rufus Gifford om danske veteraners opråb: »Det burde betyde noget for os«

Et brev skrevet af en dansk sergent mindede Rufus Gifford om, hvilke konsekvenser den nuværende amerikanske linje har for folk, der kæmpede og døde sammen med amerikanerne.

I sidste uge modtog Rufus Gifford et brev.

Dem får han mange af, men det her var særligt. Meget smukt formuleret og med et budskab, som rørte den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark.

»En soldat glemmer aldrig, hvem der stod ved hans side. Det burde nationer heller ikke,« skrev seniorsergent Henrik Bager som reaktion på de udtalelser, der igen er føget over Atlanten.