Fortsæt til indhold
Politik

De forlod DF og fulgte med Støjberg. Nu trænger et ubekvemt spørgsmål sig på

DF kaprer vælgere og ånder Danmarksdemokraterne i nakken. På landsmødet lørdag kom et medlem med et bud på en løsning.

Nær baren i Herning Kongrescenter er stillet et skydetelt op med bue, pil og papfigurer af ulve.

Der sælges T-shirts med smeltende hjerter og navnet ”INGER” i midten i en større merchandise-bod.

Danmarksdemokraten Lizette Laugesen er kommet ind fra Sjælland og har sat sig til rette i den store sal.

Fra sin plads nær scenen kan hun se en videomontage med en række personer, der hylder formanden. Hun har »nosser«, siger en af dem.

Grin bliver til øredøvende bifald, da Inger Støjberg går på og indleder sin landsmødetale. Røde og blå projektører lyser om kap.

Støjberg taler særligt om udlændingepolitikken.

»Det er der, vi skal satse,« bemærker Lizette Laugesen.

Men der er noget, der nager hende.