Ida Auken vil have en folketingspræst: »For mig er det naturligt at sammenligne det med de særlige forhold i hæren«
Folketingets politikere kan allerede opsøge en psykolog. Alligevel vil Ida Auken (S) også have ansat en præst.
Først var det lidt af et mysterium.
Hvem var den politiker, der over for Folketingets øverste ledelse havde luftet idéen om at ansætte en præst i det danske parlament?
Præsidiet ville ikke fortælle det, og folketingsmedlemmet selv ville heller ikke, skrev Kristeligt Dagblad onsdag.
Mindre end et døgn senere stillede Ida Auken (S) sig så alligevel frem.
Hvis det står til hende, skal Folketinget have ansat en præst.