Løkke tager historisk skridt mod anerkendelse af Palæstina
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) åbner for første gang for, at Danmark kan anerkende Palæstina, uden at der er forhandlet en tostatsløsning på plads med Israel.
Hele fire gange i løbet af interviewet siger udenrigsministeren, at »jeg sidder ikke her i dag og anerkender Palæstina«.
Men hvad Lars Løkke Rasmussen til gengæld gør, er at flytte Danmark til en ny position i den betændte konflikt mellem Israel og Hamas i Palæstina.
En position, hvor han med sine egne ord »helt klart« bringer Danmark tættere på en anerkendelse af Palæstina, end vi nogensinde har været før.