Aldrig har så få unge stemt på Socialdemokratiet og Venstre: »Der er en tsunami på vej. Og det kan blive voldsomt«
I mere end 50 år har de yngste vælgeres opbakning til Socialdemokratiet og Venstre aldrig været lavere end nu. Det bliver de to gamle magtpartier nødt til at tage meget alvorligt, fastslår valgforskere. For inden længe kan det få voldsomme konsekvenser.
En aften under valgkampen i efteråret 2022 sad Amalie Breiner Petersen og fulgte en af statsministerdebatterne på tv.
Den filosofistuderende fra Aarhus er mere politisk interesseret end de fleste, hun er særligt optaget af klimaet, og på et tidspunkt sagde Mette Frederiksen (S) noget, der virkelig irriterede hende.
Statsministeren fastslog, at en CO2-afgift aldrig må blive så høj, at en enlig mor til tre ikke har råd til at lave spaghetti med kødsovs til sine børn.
»Jeg synes faktisk, det var superprovokerende. Det kan jo ikke være sådan, at ingen af os må kunne mærke forskel i vores livsstil. For så kommer vi bare til at mærke en forskel på klimaet. Vi skal alle sammen ofre noget, og det kommer til at gøre ondt,« siger Amalie Breiner Petersen, der i dag er 22 år.
Hun endte med at stemme SF ved folketingsvalget – det var særligt partiets klimapolitik og fokus på unges trivsel, der tiltalte hende.
Amalie Breiner Petersen er dermed på mange måder ansigtet på et væsentligt problem, Socialdemokratiet og Venstre står med:
De unge vælgere stemmer ikke på dem.
»Værre og værre og værre«
I løbet af de seneste 50 år har tilslutningen til de to gamle magtpartier faktisk aldrig været så lav i den yngste del af vælgerkorpset, som den er nu.
Ved folketingsvalget i 2022 stemte mindre end en fjerdedel – 22,2 pct. – af de 18-31-årige på enten Socialdemokratiet og Venstre, viser tal, som valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har udarbejdet for Jyllands-Posten.
I dag er tilslutningen til de to partier blandt de unge helt nede på 16,5 pct. i det vægtede gennemsnit af aktuelle meningsmålinger, som valgforskeren står bag.
For 10 år siden – ved folketingsvalget i 2015 – stemte 29,4 pct. af den yngste generation på Socialdemokratiet og Venstre. Og går man tilbage til valget i 2001, var det omtrent halvdelen – hele 49,4 pct.
Kasper Møller Hansen har nærstuderet, hvordan de yngste generationer har stemt ved hvert folketingsvalg siden 1971, og selvom der har været forskydninger undervejs, er det overordnede billede, at det gradvist er blevet »værre og værre og værre«, som han siger.
»Det er kommet snigende over årene, så det var først, da jeg sad og tegnede graferne til sidst, at det slog mig: “Wow, det er virkelig en vild udvikling”. Socialdemokratiet og Venstre har vitterligt ikke haft dårligere fat i den yngste generation, end de har nu,« siger han:
»Det bliver de nødt til at tage meget alvorligt.«
Siden valget for to et halvt år siden er Amalie Breiner Petersen kun blevet mere fortørnet.
»Jeg er så træt af den der kompromisfest inde på midten. Den skræmmer mig faktisk lidt,« siger hun:
»Socialdemokratiet og resten af regeringen er så bange for at træde nogen over tæerne, fordi de gerne vil blive på magten, så i stedet for at føre reel politik prøver de bare at lade være med at pisse nogen af.«
Tsunamien kommer
Ifølge Kasper Møller Hansen er der især én grund til, at alvoren bør indfinde sig hos de to partier.
Ser man nærmere på, hvordan de ældste generationer stemmer, ser tilslutningen til Socialdemokratiet og Venstre således mærkbart anderledes ud:
Mere end halvdelen – 51,4 pct. – af vælgerne, der var mellem 78 og 91 år ved folketingsvalget i 2022, stemte på de to partier. Det er dem, der kaldes mellemkrigsgenerationen.
Og i den efterfølgende generation – de 63-77-årige – var det hele 56,6 pct. De betegnes ofte som babyboomer-generationen eller 68’erne.
Særligt Socialdemokratiet står stærkt i de to generationer – cirka 4 af 10 satte kryds ved Mette Frederiksens parti.
»Det er det, der gør udfordringen så alvorlig: De generationer, der stemmer allermest socialdemokratisk og Venstre, står over for at træde ud af vælgerkorpset over de kommende årtier – simpelthen fordi de dør. De erstattes af nye generationer, som nærmest ikke stemmer på de to partier,« siger Kasper Møller Hansen:
»Man kan sige det sådan, at dem, de mister, aldrig har været bedre, mens dem, de får ind, aldrig har været dårligere.«
Den garvede valgforsker har et billede, han bruger til at illustrere, hvad de to traditionelle magtpartier står over for.
»Der er en tsunami på vej. Og det kan blive voldsomt. Den vil vælte ind over de to partier og forandre det politiske landskab kraftigt over relativt kort tid,« siger Kasper Møller Hansen:
»På kort sigt skal det nok gå fint – 68’erne, som er en meget stor generation med en høj valgdeltagelse, dør jo ikke i morgen. Så det næste valg bliver ikke et problem. Men i løbet af det kommende årti begynder vi altså at nærme os afgrunden. Det vil vitterligt kunne mærkes inden for få valg. De kan endnu kun se skummet på toppen af bølgen ude i horisonten, men de er nødt til at gøre noget nu. For den kommer.«
Pensionistpartier
Samfundsforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet Johannes Andersen har også gennem længere tid gransket de unges vigende opbakning til de gamle partier, og det får ham til tørt at konstatere:
»Altså, Socialdemokratiet og Venstre er jo pensionistpartier.«
De unge stemmer i stedet mere yderligt, og kvinderne og mændene er blevet mere uenige: Liberal Alliance nyder især opbakning blandt yngre mænd, mens unge kvinder hovedsageligt stemmer på SF og Enhedslisten.
Man kunne nemt få den tanke, at danskerne netop stemmer på fløjpartierne i deres ungdomsår, mens de søger mere ind mod midten, jo ældre de bliver.
Ifølge valgforskerne er det ikke helt sådan, det forholder sig.
»De unge befinder sig jo i de formative år, hvor de danner deres politiske holdninger. Vi ved, at de år er meget betydningsfulde for, hvor de placerer sig politisk senere hen,« siger Johannes Andersen:
»De unge mænd og kvinder i generation Z er langt mere polariserede end tidligere generationer, og det kan få betydning for deres politiske ståsted som ældre. Der er ingen tvivl om, at de unge mænd, der har fundet Alex Vanopslagh og Liberal Alliance, bliver svære at lokke derfra.«
Generation Z med i klubben
Også Kasper Møller Hansen bemærker, at når de unge i generation Z runder 60 år, skal vi ikke regne med, at de stemmer som de +60-årige i dag.
»Socialdemokratiet og Venstre vil nok sige: “Nå, mon ikke de bliver klogere, når de bliver ældre.” Men nej, det gør de ikke. Det er generationelt, det her. Generationerne følger typisk nogle mønstre resten af deres liv og rykker sig ikke nødvendigvis med årene. Og der kommer bare nogle generationer, der er hos nogle andre partier end Socialdemokratiet og Venstre,« siger han:
»Hvis de ikke får generation Z ind i folden nu, får de dem ikke nødvendigvis, når de er 35. For de har smidt deres anker et andet sted, og så vil de være sværere at flytte. Det allervigtigste på Socialdemokratiet og Venstres agenda bør være at sikre, at de unge kommer med i klubben.«
Men der vil vel være nogle, der flytter sig mod magtpartierne, når de bliver ældre?
»Ja, selvfølgelig vil der være nogle, der bevæger sig. Men man flytter sig typisk til noget, der er tæt på,« siger Kasper Møller Hansen:
»Det kan godt være, at de unge kan flytte sig lidt rundt mellem Enhedslisten og SF, men de bliver ikke nødvendigvis socialdemokrater, når de bliver ældre. Og det samme med de unge mænd, der stemmer på Liberal Alliance. Nogle af dem vil bevæge sig over til Venstre, men mange af dem vil være i og omkring Liberal Alliance resten af deres liv.«
»Men selv hvis de flytter sig, er problemet jo, at Socialdemokratiet og Venstres udgangspunkt er historisk lavt. Det har aldrig været værre.«
Den 22-årige Amalie Breiner Petersen endte som bekendt med at stemme SF, og det har hun i sinde at blive ved med, selvom hun indimellem godt kan fortryde, at hun ikke stemte »endnu mere yderligt«.
»Jeg vil gerne trække i den retning. Jeg synes ikke, Socialdemokratiet er rødt længere. Og jeg synes ikke, de giver os unge en følelse af, at vi er vigtige i det samfund, som vi nu for alvor er på vej til at blive en del af og skal løfte i mange, mange år,« siger hun:
»Jeg kan rigtig godt lide, at Danmark er bygget op på kompromiser, men lige nu indebærer det, at der ikke sker nogen forandringer. Og jeg er ikke tilfreds med tingenes tilstand. Derfor bliver den der stilstand bare superubehagelig.«