S-ordfører takkede for det gode råd. Men så gentog han det samme svar om pension
Socialdemokratiets politiske ordfører svarer igen på hård kritik og beskyldninger om pensionsspin. Spørgsmålet er, om han vil lave noget om, når så mange danskere misforstår partiets politik?
Beskyldningerne er grundløse.
Sådan lyder modsvaret fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, efter flere partier og eksperter har kritiseret S for at spinne sin pensionsplan bedre, end den i virkeligheden er.