Wammen bluffer i kampen for sin statsminister. Her er de tre beviser
Regeringen havde håbet på en indenrigspolitisk gevinst på Grønland-krisen. Den er dog udeblevet. Socialdemokraterne roder rundt i frustrerede angreb på oppositionen, men de er endt med at pege tilbage på statsministerpartiet selv.
Det tog godt nok ikke lang tid.
Det er kun få uger siden, at en af de største udenrigspolitiske kriser i nyere danmarkshistorie brød ud.
Og allerede nu er den i gang med at udvikle sig til et indenrigspolitisk dansk slagsmål. På Christiansborg fyger det i disse dage frem og tilbage med anklager om alt fra inkompetence, uansvarlighed og magtfuldkommenhed til mangel på format.