Fortsæt til indhold
Politik

Dyster nytårstale varsler svært 2025 for Mette Frederiksen

Statsministeren malede med den dystre pensel i nytårstalen. Men i virkeligheden har hun brug for noget helt andet.

På en måde passede alting godt sammen.

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale på den første dag i 2025 faldt sammen med en usædvanligt mørk, grå, trist, regnfuld og blæsende dag.

Vejret leverede således ikke noget orgie af optimisme at springe ind i det nye år på. Men det gjorde statsministerens nytårstale så sandelig heller ikke.

Mette Frederiksens tale til danskerne var den absolut mest dystre, hun indtil videre har holdt.