Talsperson for udskældt fraktion i Enhedslisten: »Jeg er klar til at stifte et nyt parti«
Et nyt venstreorienteret parti kan være på vej for første gang i lang tid. Efter weekendens magtopgør i Enhedslisten melder flere af medlemmerne af partifraktionen Rødt Venstre sig nu klar til at starte et nyt parti.
Der er brudt en krig ud om, hvem der er den rigtige venstrefløj.
Efter Enhedslistens historiske årsmøde i weekenden er en gruppe i partiet så utilfreds med resultatet, at nogle snakker om, at der skal stiftes et nyt parti på venstrefløjen.