Politisk overblik: Efter JP's dækning ændrer regeringen kurs med arbejdspladser i provinsen

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udkommer alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg - og du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet i bunden af denne artikel.

En travl uge på Christiansborg er rundet af med præsentationen af årets finanslov.

Foruden regeringspartierne har SF og De Radikale sat deres aftryk i finansloven. De andre partier forlod en efter en forhandlingerne.

Men hvad gemmer sig i finansloven, som politikerne fremlagde i dag?

Det - og meget mere - kan du læse om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Vigtige nedslag i finansloven

Først og fremmest genindføres håndværkerfradraget fra årsskiftet.

Det betyder, at du fra og med 2025 kan få op til 8.600 kroner i fradrag om året for at få udført håndværkerarbejde i dit hjem.

Det genoplivede håndværkerfradrag har tilmed fået en række grønne tilføjelser.

F.eks. omfatter fradraget nu også energisparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring af dit hjem eller fritidshus.

20.000 af landets skolelever på privat- og folkeskoler kan også se frem til spise offentligt betalt skolemad i de næste fem år. Tiltaget er en forsøgsordning, der skal indsamle erfaringer og viden på området.

Det er ikke afgjort, hvilke skoler der bliver omfattet af forsøgsordningen.

Servicefradraget får også et løft. Fra årsskiftet kan du få op til 17.500 kr. i servicefradrag i forbindelse med rengøring eller vinduespudsning.

Som noget nyt kan man også få fradraget, hvis man får fældet træer eller tømt sin tagrende.

Mellem 2025 og 2027 kan du tilmed få fradrag, når du skal have repareret dine hårde hvidevarer såsom køleskabe og vaskemaskiner.

Det har partierne indført for at fremme, at du får repareret dine hvidevarer, når de går i udu, frem for bare at købe nye.

I et historisk perspektiv er årets finanslov »en lille aftale«, siger vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl. Der har ikke været mange penge at rykke med for forhandlerne.

Men især håndværkerfradraget og skolemadsforsøget er politiske trumfkort, siger Niels Th. Dahl.

Han fremhæver håndværkerfradraget som en sejr for Venstre, da det er en borgerlig mærkesag for partiet. Skolemadsforsøget ser vores analytiker som en gevinst for SF og Radikale.

»Det er stadig en ikke særlig omfattende forsøgsordning, men det er en sag, de to partier vil kunne forsøge at skrue på i hver eneste finanslov i de kommende år,« forklarer Th. Dahl.

2. LA og DF raser over udtalelser fra justitsministeren

I en ny bog fortæller justitsminister Peter Hummelgaard (S) for første gang om den vold, han og hans mor blev udsat for af Hummelgaards far.

Det har min kollega Anders Redder interviewet ministeren om.

Det interview - og ministerens bog - har nu rejst et politisk stormvejr på Christiansborg.

For i både bogen og over for JP langer Hummelgaard ud efter Liberal Alliance.

I et kapitel af bogen kobler Hummelgaard LA’s retorik med vold mod kvinder.

Kapitlet indledes med en genfortælling af en dansk drabssag, hvor en kvinde blev myrdet med 46 knivstik af sin mandlige ekskæreste.

Dernæst fremhæver ministerens LA’s modstand mod kvindelig værnepligt og at partiets EP-kandidat Mads Strange i sommers påpegede, at der blandt verdens 100 bedste skakspillere ikke er én eneste kvinde.

I bogen skriver Hummelgaard, at den slags udtalelser er »decideret farlige«. Og I interviewet med min kollega forsvarer Hummelgaard sin kobling.

Ministeren siger, at LA »kæler« for »et kvindesyn, der betragter kvinder som mindre værd end mænd,« når partiet »mener, at der er bestemte ting kvinder ikke kan eller evner, hverken kognitivt eller fysisk«.

Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, hælder med svovl og eder Hummelgaards kobling ned ad brættet i et interview med Jyllands-Posten.

Hun kalder ministerens kobling »fuldstændig usmageligt« og ser det som en »påmindelse om, hvor fucking klamt politik kan være«.

»Han vil have den her fortælling ud, fordi Socialdemokratiet er desperate. De har lortemeningsmålinger, og de har brug for noget vind i sejlene,« mener Sólbjørg Jakobsen.

Fredag istemte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt sig kritikken af Hummelgaards kobling.

Messerschmidt indleder et opslag på X med at fortælle, hvordan hans søster for fem år siden blev dræbt med 27 knivstik af sin mandlige ekskæreste.

»Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at beskylde et andet parti for at have ”kælet” drabsmanden til at udføre ét eneste af de 27 knivstik, der gør, at min søster ikke er her i dag,« skriver Messerschmidt.

»Jeg er forundret over, at Hummelgaard ikke kunne finde andre argumenter for at sige, at han er uenig med Liberal Alliance. Hvorfor er han nødt til at bruge det allermest smertefulde for at lave den modsætning? Det forstår jeg ikke,« uddybede Messerschmidt over for mig tidligere i dag.

I Ekstra Bladet har Hummelgaards far erkendt, at han var voldelig, om end faren ikke husker det så voldsomt, som Hummelgaard fremstiller det i sin bog.

3. To særlige ting på finansloven

Der er to ting, som vi har skrevet om på Jyllands-Posten under forhandlingerne om finansloven, og som vi derfor læser med særskilt interesse nu, hvor aftalen er landet.

Det ene punkt handler om statslige arbejdspladser. Regeringen foreslog til en start at nedlægge ca. 1.000 stillinger i staten.

Da min kollega Nikolaj Rytgaard dykkede ned i sagen, viste det sig, at det ville slå meget igennem i provinsen.

Op mod 750 af de 1.000 job risikerede at ryge uden for København. Stik i mod mange års snak om at flytte statslige arbejdspladser derud.

Det bliver nu lavet om. Helt præcist 541 stillinger skal nu nedlægges i hovedstadsområdet, viser et faktaark fra Finansministeriet.

»Regeringen har fået skarp kritik for at føre provinsfjendtlig politik i denne sag. Til en start sagde Socialdemokratiet, at den geografiske fordeling ikke kunne laves om. Det bliver den nu alligevel,« fortæller Nikolaj Rytgaard.

Det andet punkt handler om foreningen opkaldt efter Finn Nørgaard, der blev dræbt under terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge for snart 10 år siden.

Regeringen lagde op til at fjerne tilskuddet til foreningen, der bl.a. hjælper ofre for terror med at komme videre i livet. Beløbet var 1,6 mio. kr.

Så skrev min anden kollega Emil Weis om det. Han talte med en mor, hvis datter blev dræbt af terrorister i 2018. Hun var skuffet over regeringens plan.

Så nu bevarer Finn Nørgaard Foreningen sit tilskud alligevel.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen