Imam-mødet faldt totalt fra hinanden. Alligevel kan Morten Dahlin smile stort
Analyse: De 10 muslimske organisationer, der aflyste et møde om antisemitisme med to ministre, kom uforvarende til at fremme regeringens dagsorden.
Kirkeministeriet har genlydt af sjældent bulder og brag de seneste dage.
Et stort anlagt møde mellem kirkeminister Morten Dahlin (V), udlændingeminister Kaare Dybvad (S) og 10 danske imamer om antisemitisme i muslimske miljøer blev aflyst.
Og ethvert tiltag til dialog er siden gået op i hat og briller og gensidige beskyldninger mellem regeringen og imamerne.
Alligevel kan de to ministre oven på dramaet være særdeles tilfredse.