Læs hele brevet fra Iran: At kalde os for en fjende af Danmark er meget langt fra sandheden

Oversat fra engelsk til dansk.

Kære Fru Munch,

I Deres fordømmelse af statsminister Mette Frederiksens kondolencebrev vedrørende den iranske præsident Ebrahim Raisis død – samt hans følge i et helikopterstyrt – er De blevet citeret for at have beskrevet Iran som en ”erklæret fjende af Danmark”.

Selvom Iran og Danmark kan være uenige om en række emner, fra politiske alliancer til mere subtile kulturelle forskelle, er der ingen beviser, der tyder på, at de to lande er fjender. Vi antager ikke, at De har haft mulighed for at besøge Iran, læse grundigt om landets århundredgamle historie og civilisation, forstå dets strategiske betydning historisk såvel som i nutiden, eller have haft direkte kontakt med dets borgere – ud over måske lobbyister med deres egne dagsordener. Deres forvrængede og urealistiske opfattelse af Iran er sandsynligvis formet af bestemte fortællinger fremmet af dele af mainstreammedierne, som ejes og påvirkes af aktører som Rupert Murdoch samt af en højtråbende opposition, der tjener lande, der ser Iran som en trussel mod deres illegale aktiviteter og uberettigede privilegier.

Vi kan derfor med sikkerhed sige, at det at kalde Iran for en ”fjende af Danmark” er meget langt fra sandheden og gør ikke ret til næsten et århundredes hjertelige og konstruktive politiske, kulturelle og økonomiske relationer mellem vores to lande.

Danmarks bidrag til opførelsen af det iranske jernbanenetværk i 1930’erne samt dets fortsatte involvering i forskellige industrier – især inden for farmaceutisk, mejeri- og cementsektoren i Iran – trods forhindringer skabt af de ulovlige amerikanske sanktioner, viser, at Deres mening ikke er baseret på fakta, men på anti-iransk propaganda og forvrængede antagelser om landet.

Mens det iranske folk værdsætter den danske statsministers kondolencebudskab, der afspejler medfølelse og empati for liv, vil vi gerne respektfuldt henlede Deres opmærksomhed på nogle fakta vedrørende kampagnen mod Iran – en kampagne, der går tilbage til de tidlige dage af den iranske revolution i 1979.

Ifølge Deres biografi var De kun 12 år gammel, da et folkeligt oprør i Iran fjernede landet fra visse magters indflydelsessfære. Dette skift førte til bestræbelser på at underminere den selvstændige kurs, som det iranske folk havde valgt – først ved at støtte separatistiske elementer inden for Irans multietniske samfund og derefter ved at tilskynde en af landets naboer til at invadere.

Blot få måneder inde i revolutionen og i en periode, hvor landet kæmpede for at komme sig over revolutionens kaos, og de væbnede styrker var i opløsning, opfordrede tilhængere af den afsatte diktator en anden despot – Saddam Hussein fra Irak – til at invadere Iran. Gennem den efterfølgende otte år lange krig blev Saddam Hussein, en hensynsløs tyran, omfavnet af nogle vestlige lande og det tidligere Sovjetunionen. Han blev forsynet med avanceret våbenteknologi finansieret af regionale petrodollars og blev skånet for international kritik og fordømmelse, herunder ved FN, for sine krigsforbrydelser og brugen af kemiske våben mod Irans væbnede styrker og civile. Den krig hæmmede vores lands udvikling i årevis og efterlod et ødelæggende spor af død og ødelæggelse.

En del af de iranske separatistgrupper, som efter en kampagne af død og sabotage i landet allierede sig med fjenden, vendte sig senere mod deres egne landsmænd. Disse forrædere søgte asyl i vestlige lande og etablerede hovedkvarterer i forskellige hovedstæder, herunder København. Fra disse baser fortsatte de deres terroroperationer i Iran, hvilket blev bekræftet af en dansk domstolsafgørelse i 2022. Disse personer, som nyder værtslandenes gæstfrihed og støttes af fremmede stater, fortsætter med at fungere som fodsoldater i forbrydelser mod den iranske stat og dens folk.

Disse grupper lægger vægt på at lobbye magtcentre for at opnå indflydelse, og den fortælling, de fremmer, understøttes ofte af magtfulde anti-iranske lande og interessegrupper, der ukritisk accepteres, når der skal fældes dom over Iran, dets officielle repræsentanter og institutioner.

Mens Iran fortsat modstår den ene storm efter den anden, er landet gentagne gange blevet fremstillet som en fjende af politiske beslutningstagere, som tyr til strenge sanktioner, diplomatisk pres og aggressiv retorik. Målet er at tvinge Iran til at opgive sine principper og afvige fra sin selvstændige kurs eller at opnå deres ultimative mål: regimeskifte i Iran.

Iran udsættes for politisk og økonomisk pres primært på grund af dets stræben efter regional uafhængighed, modstand mod udenlandsk dominans og støtte til de palæstinensiske folks rettigheder, som har været udsat for umenneskelig behandling i over syv årtier. Siden revolutionen har Iran gjort støtte til de undertrykte til et grundprincip, og dets støtte til det palæstinensiske folk er et direkte udtryk for denne forpligtelse.

Den ubetingede støtte til besættelsesmagten, sammen med den varme modtagelse og stående ovation, som den centrale skikkelse bag det igangværende folkedrab i Gaza og andre steder i Palæstina modtog – til trods for at chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol søger arrestordre mod ham for krigsforbrydelser – afslører hykleriet i enhver påstand om moralsk overlegenhed, når det gælder menneskerettigheder.

Afslutningsvis bestræber vi os her på ambassaden på at fremme respekt og opbygge venskabelige, gensidigt fordelagtige relationer mellem vores to lande samt mellem vores folk. Det er også vigtigt, at dem, der repræsenterer en nation, herunder Dem selv, forbliver opmærksomme på de fælder, der opstilles af interessegrupper, neokolonialister og andre, som udnytter historiske begivenheder som påskud for at begå forbrydelser, der er uden fortilfælde i menneskehedens historie.

Med venlig hilsen,

Ambassaden for Den Islamiske Republik Iran – København

August 27, 2024