Fortsæt til indhold
Politik

Løkke forsøger at slukke branden, men Jeppe Søe kaster benzin på bålet

Problemerne for Moderaterne bliver ved og ved og ved. Og det skyldes ikke mindst, at en af partiets veteraner nægter at rette ind og bakke op om Løkkes plan for en løsning.

Hvis Moderaternes nuværende situation var et bål, ville partiformand Lars Løkke Rasmussen være den ledende brandmand, der forsøgte at hælde vand på.

Mens folketingsmedlem Jeppe Søe stod ved siden af og pøsede benzin over flammerne.

De to mænd, som begge var blandt de stiftende kræfter i Moderaterne, forekommer nu at være på direkte kollisionskurs, og der er i det små begyndt spekulationer om, hvorvidt Søe bliver i partiet.