Statsministeriet vil holde sms hemmelig. Det er ok, siger Ombudsmanden
Det kommer aldrig frem, hvad Statsministeriet skrev til et lobbybureau i en sag, hvor en person blev fyret efter udtalelser til Jyllands-Posten. Ombudsmanden blåstempler, at ministeriet holder beskeden hemmelig.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes ministerium får nu blåstemplet hemmeligholdelsen af en sms fra en spindoktor.
Den elektroniske besked indgår i en speget sag om en mand, der blev fyret, efter han havde udtalt sig til Jyllands-Posten om vælgerflugt fra Socialdemokratiet.