Regeringen holder priserne for nye skattelettelser skjult
Regeringen vil gennemføre en stribe nye skattelettelser, men vil ikke fortælle, hvad prisen for de forskellige lettelser er. Det møder kritik fra både økonomer og SF. Erhvervsministeren har ingen kommentarer.
Regeringen kritiseres nu for, at den på »dybt problematisk« vis holder priserne for sine kommende skattelettelser hemmelige for offentligheden.
Og for at præsentere sine skatteplaner på en måde, som gør det umuligt for andre at regne på effekten af skattelettelserne.