Fortsæt til indhold
Politik

En benzinbombe gennem soveværelsesvinduet og en bil i flammer. Mette Frederiksen er ikke den første politiker, der er blevet udsat for chikane

Da statsminister Mette Frederiksen (S) blev overfaldet i København, blev hun samtidig en del af en gruppe af politikere, der har været udsat for vold og chikane. Borgmesteren i Greve, Pernille Beckmann (V), har oplevet det flere gange, og hun kan sagtens forstå, at oplevelsen påvirker statsministeren.

Midt i København blev statsminister Mette Frederiksen (S) forleden overfaldet, da en 39-årig mand slog statsministeren ud af kurs.

I sit første interview efter overfaldet fortalte Mette Frederiksen, at oplevelsen stadig sidder i hende.

»Jeg er ikke helt på toppen, og jeg er ikke helt mig selv endnu,« sagde hun til DR tirsdag.

Den følelse kan flere af hendes politiker-kolleger genkende. Deriblandt tidligere minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj (V), der i sin ministertid blev udsat for et brandattentat.

Vi spoler tiden knap 20 år tilbage til en nat, hvor en bil står i flammer.