Venstre-profil har ofte oplevet ubehageligheder - flere gange med fysisk kontakt

For to år siden sendte en vælger en flad hånd direkte ind i Venstre-profilens ansigt.

Det var midt under valgkampen til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, og manden var decideret ubehagelig, husker Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem og kultur- og skatteordfører for Venstre.

Sammen med andre fra Venstre var han på gaden for at dele pjecer og bolsjer ud, da en ung kvinde fra Venstres Ungdom (VU) beder Jan E. Jørgensen om hjælp.

En mand taler ubehageligt til flere VU’er, og han virker truende.

Jan E. Jørgensen går derhen, stiller sig foran manden og beder ham om at gå.

»Det vil han “fandeme” ikke. Jeg sagde, at jeg ville ringe til politiet. Det plejer at hjælpe. Men ikke i denne situation,« husker Jan E. Jørgensen, som derfor ringer til alarmcentralen.

Mens Jan E. Jørgensen taler med politiet, slår manden ham i ansigtet med en flad hånd.

»Politiet spørger mig, om han har været voldelig, og jeg siger; ja, altså han har lige slået mig i ansigtet. Så kommer en patrulje ret hurtigt og arresterer ham,« husker han.

Politiet har set det som skærpende omstændighed, at det skete mod en politiker under en valgkamp.

Manden er derfor tiltalt for at have overfaldet en tjenestemand.

»For mig er det mest ydmygelsen«

Imidlertid har sagen nu ligget ved Anklagemyndigheden i to år uden, at der er sket noget, siger Jan E. Jørgensen i dag:

»Jeg rykkede dem faktisk i sidste uge. Men det kom der ikke noget ud af.«

»Det siger alt om de kæmpe problemer, der er i Anklagemyndigheden. Det er helt skævt, at det skal tage så lang tid. Jeg kan vel knap nok kende ham i dag.«

Det er ikke første gang, at Venstre-politikeren oplever ubehageligheder fra vælgere.

»For mig er det mest ydmygelsen ved at stå der og tage imod. Jeg kan jo ikke gøre andet end at bede dem om at smutte. Og hvis de ikke vil det, kan jeg ringe til politiet,« siger han:

»Jeg har oplevet det flere gange. Ved en fredsdemonstration var der en, der tog en flyer, hev fat i mig og ville skubbe den ind under min trøje. Andre gange er det personer, som råber meget ad os. Nogle gange må vi opgive og forlade stedet. Sådan bør det ikke være i Danmark.«

Oplevelserne har ikke fået Jan E. Jørgensen til at tøve med at føre valgkamp.

»Men jeg kan godt forstå, hvis det får andre til at miste lysten til at gå på gaden. Det er da ubehageligt.«