Nye regler for abort er på vej: Nu går forhandlinger i gang – men regeringen er uenig med sig selv om én afgørende ting
I næste uge begynder de politiske forhandlinger om nye abortregler. Men selvom det snart er et halvt år siden, at Det Etiske Råd anbefalede en grænse på 18 uger, er regeringen stadig ikke blevet enig med sig selv. En aftale forventes færdig til foråret.
Danmark nærmer sig hastigt nye regler på abortområdet.
Og for første gang i 50 år tyder alt på, at 12-ugersgrænsen for at få en provokeret abort sættes op.