Minister blander flygtninges ferier og ukraineres flugt til Danmark sammen: »Det handler jo om noget af det samme«
En særlig praksis har bidt sig fast på Christiansborg, og det møder kritik fra partier på tværs af fløjene. Ekspert advarer om et potentielt demokratisk problem.
Hvad har en begrænsning af en flygtnings mulighed for at rejse på ferie til sit hjemland at gøre med ukrainske flygtninges mulighed for at komme til Danmark?
Det spørgsmål stiller flere oppositionspartier nu sig selv.
Og det er et aktuelt eksempel på en særlig praksis i Folketinget, som bliver kaldt »udemokratisk« og en »uskik«.