Fortsæt til indhold
Politik

Regeringen: Elever i 7. klasse skal vælge, om de vil have mulighed for at komme på gymnasiet

Skolebørn i 12-13-årsalderen skal fremover tage et afgørende valg om deres fremtidsmuligheder, mener regeringen. Det udløser kritik fra elever og forældre. En ekspert advarer om »et opgør med folkeskolens grundidé«.

Regeringen vil fremover pålægge skolebørn ned til 7. klasse at træffe et afgørende valg.

Et valg, der ikke bare vil ændre det enkelte barns skolegang markant, men også få afgørende betydning for barnets fremtidsmuligheder, når karamellerne er kastet, og folkeskolen er slut.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at det er et »stort ansvar«, man nu vil lægge på 12-13-åriges skuldre.