Er Mette Frederiksen middelklasse? Det hævder hun selv, men nu siger eksperter hende imod
Statsministeren misforstår sin egen status, når hun italesætter sig selv som en del af middelklassen, lyder det fra eksperter og oppositionspartier.
De rige er nogle andre. Selv er jeg i middelklassen.
Sådan var budskabet fra Mette Frederiksen (S) til sine partifæller forleden.
Men nu afviser eksperter, at statsministeren skulle tilhøre middelklassen, mens oppositionspartier beskylder hende for »politisk spin« og for at være »privilegieblind«.