Nu kommer Venstre med en opsigtsvækkende advarsel mod CO₂-afgift på landbruget: »Så slår man erhvervet ihjel«
Et Danmark, hvor landmænd og fødevaresektoren er fjernet »fra jordens overflade«. Det vil blive konsekvensen af en høj CO₂-afgift på landbruget, siger V-ordfører Erling Bonnesen og bekender kulør på vegne af sit parti: Venstre vil gerne have lagt afgiften over på forbrugerne.
Landbruget står for op imod en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger.
Det fylder omtrent 60 pct. af det danske landskab.
Og det er essentielt at få det omstillet, hvis ikke 70 pct.-målsætningen i 2030 skal blive unødigt dyr og bumlet at nå.
Det mener både Klimarådet – regeringens egen klimavagthund – flere eksperter og en række grønne interesseorganisationer.