Danmark sender F-16 til Ukraine, mens EU styrker Putin med milliarder
Europæerne ventes i år at købe gas for 150 mia. kr. af Rusland. Også Danmark er med til at styrke Putins krigskasse, vurderer ekspert. Martin Lidegaard (R) har talt direkte med Ukraines præsident om sagen.
Holland og Danmark vil sende F-16-fly til Ukraine for at bekæmpe den russiske præsident, Vladimir Putins, invasion. Og rundtom i EU-lande hyldes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og ukrainernes heltemod.
Samtidig bidrager EU med milliarder af kroner til den russiske statsøkonomi – penge, som Rusland kan bruge til at finansiere krigen i Ukraine.