Oprydning eller oprustning? En kæmpe regning er på vej fra Forsvaret
Milliarder blev afsat til oprustning, men en stor del ender med at gå til oprydning. Partier kræver, at der findes ekstra penge til det danske forsvar på dagen, hvor en svimlende stor regning lægges frem.
Der skal findes ekstra penge til det danske forsvar, så en bebudet oprustning ikke ender som simpel genopretning af skimmelsvampede kaserner, slidte skibe, tomme våbenlagre, gamle it-systemer og materiel, som er udtjent oven på mange års besparelser i militæret.