JP's politiske analytiker: Særligt én partileders ministerpost overrasker
Ministerposterne er fordelt efter ugers forhandling mellem de nye regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Og én af partiledernes ministerposter overrasker JP's politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl.
Den interne armlægning er slut mellem Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), og ministerkabalen er lagt for Danmarks nye SVM-regering.
Selvom ingen af partierne er blevet trynet i fordelingen, er der særligt én af partiledernes post, som er overraskende.
Sådan lyder vurderingen fra Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Thulesen Dahl.