Fortsæt til indhold
Politik

Vinterhjælp er på plads. Se her, hvad aftalen betyder for dig

Regeringen har sagt, at hjælpen mod de stigende priser skal målrettes dem, der har mindst. Nu har den lavet en politisk aftale, som giver ekstra penge og en besparelse til alle. Er det virkelig nødvendigt? spørger professor.

I sit energivenlige hus ved landsbyen Sir ved Holstebro tager Bo Jensen telefonen og lytter interesseret til hovedlinjerne i vinterhjælp-pakken mod prisstigninger på energi, som et bredt flertal af Folketingets partier fredag morgen er blevet endeligt enige om.

På et tidspunkt afbryder han oplæsningen af forbløffelse over indholdet.

»Er det ikke så lidt, at de lige så godt kunne lade vær’?«