Ja eller eller nej til at ophæve Claus Hjorts immunitet? Se hvad hvert parti mener

Claus Hjort Frederiksen kan kun tiltales for at lække statshemmeligheder, hvis et flertal i Folketinget vælger at ophæve hans parlamentariske immunitet. Og det ser ikke ud til at ske.

Artiklens øverste billede
74-årige Claus Hjort Frederiksen er sigtet efter en alvorlig paragaf i straffeloven, der kan udløse op til 12 års fængsel. Han har for flere måneder siden meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

I denne uge har partilederne i Folketinget været til fortrolige møder i Justitsministeriet for at blive orienteret om sagen mod Venstres Claus Hjort Frederiksen.

Rigsadvokaten har indstillet, at der rejses tiltalte mod Venstre-veteranen, som er sigtet for at have lækket statshemmeligheder i form af højt klassificerede oplysninger. Han risikerer – hvis han på et tidspunkt dømmes – op til 12 års fængsel.

Som folketingsmedlem er Claus Hjort beskyttet af grundlovssikret immunitet, og derfor kan sagen kun komme for en domstol, hvis et flertal i Folketinget ophæver immuniteten.

Det ser ikke ud til at ske, da mindst 90 mandater er imod, og justitsminister Mattias Tesfaye vil derfor meddele Rigsadvokaten, at der ikke kan rejses tiltale på nuværende tidspunkt.

Det er dog en mulighed, at Rigsadvokaten på et senere tidspunkt igen vælger at indstille til Justitsministeriet, at der rejses tiltale mod Claus Hjort, når han ikke længere sidder i Folketinget efter næste valg.

Hjort har for længe siden meddelt, at han ikke genopstiller ved næste valg, som senest skal afholdes om godt et år.

Her er et overblik over partiernes holdning i spørgsmålet om Hjorts immunitet:

Afviser at ophæve immuniteten: Mindst 90 mandater

Disse partier afviser at ophæve Claus Hjorts immunitet:

V

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har kritiseret, at de menige folketingsmedlemmer ikke kan få indsigt i anklagerne mod Claus Hjort:

»Vi kommer ikke til at stemme i blinde i Venstres folketingsgruppe. Det vil være imod ånden i Grundloven.«

C

De Konservatives 13 mandater vil ikke stemme for at ophæve immuniteten, har partiformand Søren Pape Poulsen meddelt:

»Jeg har indstillet til, at i sidste ende hverken kan eller vil jeg bede folkevalgte medlemmer af Folketinget om at stemme for noget, de ikke ved.«

O

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har sagt:

»Alene på grund af regeringens håndtering, hvor man har valgt at køre alt i det offentlige, og hvor man ikke vil give en klar garanti for at respektere Folketingets beslutning, men muligvis efter et folketingsvalg, hvor Claus Hjort ikke længere har immunitær beskyttelse, bare vil rejse sagen der, ja, så er vi kommet frem til, at vi ikke kan støtte en ophævelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet.

D

Nye Borgerlige har fravalgt at deltage i møderne i Justitsministeriet om sagen, og vil ikke stemme for at ophæve immuniteten, så længe der ikke er åbenhed om de hemmelige anklager, har Pernille Vermund (NB) sagt.

I

Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh har sagt:

»Så længe regeringen insisterer på, at Folketinget ikke må få indsigt i baggrunden for de alvorlige anklager mod Claus Hjort, kommer Liberal Alliance ikke til at bakke op om at ophæve hans immunitet. Vi kan ikke stemme i blinde om så alvorlige anklager.«

Ø

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har sagt:

»Vi kommer ikke til at stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet, medmindre Folketinget får en indsigt i tiltalen. Og det ser ikke sådan ud. Derfor kommer vi til at stemme nej.«

8

Løsgængere: De seks DF-afhoppere, der kalder sig Gæs og Gaser samt Naser Khader og Orla Østerby, har meddelt, at de ikke stemmer for at ophæve immuniteten, så længe der ikke er indsigt i sigtelsen.

Disse partier ville stemme for at ophæve Hjorts immunitet: Foreløbig 81 mandater

Disse partier vil stemme ja til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet:

A

Regeringens indstilling er at følge anmodningen fra Rigsadvokaten. Det har justitsminister Mattias Tesfaye meddelt. Torsdag har Tesfaye dog erkendt, at der ikke er flertal, og det derfor ikke er muligt at tiltale Claus Hjort på nuværende tidspunkt.

F

SF’s formand Pia Olsen Dyhr har sagt:

»Vi mener, at vi lever i en retsstat, hvor både politikere og andre selvfølgelig skal have mulighed for at få prøvet deres sag, hvis de har brudt deres tavshedspligt. Claus Hjort har mulighed for at blive renset – han har også mulighed for at blive dømt.«

B

De Radikale ville stemme for at ophæve Claus Hjorts immunitet.

»Det har vejet tungere for os, at vi har fuld tillid til domstolene og retsstaten, og det ville være der, at Claus Hjort havde mulighed for at få afprøvet sin sag,« siger politisk leder, Sofie Carsten Nielsen, til TV2.

Q

Frie Grønnes politisk leder Sikandar Siddique har sagt:

»Efter svære diskussioner er Frie Grønne kommet frem til den konklusion, at vi stemmer for at ophæve Claus Hjorts immunitet. Vi mener ikke, det er retfærdigt, at man bare kan slå ring om hinanden på Christiansborg.«

Disse partier har endnu ikke taget stilling:

Å

Alternativet (1 mandat)

K

Kristendemokraterne (1 mandat). Jens Rohde (KD) oplyser til Jyllands-Posten, at han endnu ikke er afklaret, da han ikke har kunnet få svar fra Justitsministeriet på sine spørgsmål om sagen.

M

Desuden er Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) fortsat uafklaret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.