Støttepartier vil hæve prisen på streamingtjenesters kulturbidrag

Det er blevet udskudt flere gange, men torsdag præsenterer regeringen sit medieudspil. Flere elementer er ude.

Artiklens øverste billede
I forståelsespapiret mellem regeringen, Enhedslisten, De Radikale og SF står der allerede, at streamingtjenester skal bidrage mere til danskproduceret indhold. Så er det op til forhandlinger, hvad bidraget ender på. Arkivfoto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix

Regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og De Radikale vil have streamingtjenesterne til at betale mere i et såkaldt kulturbidrag, end det regeringen spiller ud med i sit medieudspil.

Enhedslisten foreslår, at streamingtjenester som Netflix, Disney+ og HBO Max betaler ti procent i et kulturbidrag af deres indtjening i Danmark. SF foreslår otte procent, mens De Radikale siger syv procent.

Regeringen spiller selv ud med fem procent i sit medieudspil. Det vil kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsentere torsdag klokken 11 i sin helhed. Kulturbidraget skal ifølge regeringen sikre ”dansk kvalitetsindhold”. Både hvad angår danske film og serier.

Ifølge medieordfører Søren Søndergaard (EL) er det kun rimeligt, at streamingtjenesterne skal punge ud.

- Streamingtjenesterne tjener styrtende med penge på at sælge deres ting i Danmark. Det er kun rimeligt, at de også bidrager til dansk indhold, siger han.

- Det meste af det, der ligger på streamingtjenesterne, er ikke noget, der tager udgangspunkt i en dansk virkelighed.

- Selv de ting, streamingtjenesterne har produceret på dansk og med danske skuespillere, er ting, der er rettet mod et internationalt publikum og ikke specielt et dansk publikum, siger Søndergaard.

Han nævner den danske Netflix-serie ”The Rain” som et eksempel.

De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, erkender, at partiets ønske om et kulturbidrag på syv procent er ”i den høje ende”.

Men det er vigtigt med endnu mere fokus på dansk kvalitetsindhold, mener hun. For dansksproget indhold er ikke det samme som dansk dna, tilføjer Stampe.

- Det er vigtigt for os, at der stadig bliver ved med at være indhold om danske fortællinger.

- Det er ikke kun det danske sprog, der er vigtigt. Det er vigtigt, at der er fiktion og udsendelser, som handler om dansk historie, dansk fællesskab og som i det hele taget henvender sig til os danskere og ikke bare foregår på vores sprog, siger Stampe.

I forståelsespapiret mellem regeringen, Enhedslisten, De Radikale og SF står der allerede, at streamingtjenester skal bidrage mere til danskproduceret indhold. Så er det op til forhandlinger, hvad bidraget ender på.

SF’s medieordfører, Charlotte Broman Mølbæk, kalder streamingtjenesternes bidrag til dansk indhold for et af de væsentligste elementer i de kommende forhandlinger.

- Ud fra den store markedsandel, de internationale tjenester har fået, er det fair, at de bidrager med otte procent ind i fællesskabet, siger hun.

HBO Max og Disney+ har til DR oplyst, at man på nuværende tidspunkt ikke har kommentarer til udspillet.

Netflix har via en mail til DR udtalt, at man er ”dedikeret til at bidrage med lokale historier til danske medlemmer samt økosystemet og dets talenter”.

Det seneste medieforlig er fra 2018. Det blev indgået mellem den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Da S-regeringen tiltrådte i 2019, var rød blok enige om, at medieforliget skulle laves om.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.