Regeringen kommer med plan for restriktionerne på onsdag

Epidemikommissionen afleverer indstilling om blandt andet restriktioner til regeringen i starten af næste uge.

Onsdag i næste uge fremlægger regeringen en plan for, hvilke coronarestriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om restriktionerne skal lempes.

Epidemikommissionen er desuden blevet bedt om at vurdere, om covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Den kategorisering står til at udløbe 5. februar.

Regeringen modtager Epidemikommissionens anbefalinger i begyndelsen af næste uge.

Derefter fremlægger de indstillingerne for Folketingets partier.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i pressemeddelelsen, at man trods høje smittetal ser en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særlig på de intensive afdelinger.

- Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med tredje vaccinestik.

- Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, og jeg ser frem til at modtage Epidemikommissionens indstilling, lyder det fra ministeren.

De restriktioner, der er gældende nu, udløber 31. januar.

Restriktionerne betyder blandt andet, at serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol fra klokken 22.00 og holde lukket fra klokken 23.00 til 05.00, og at man skal bære mundbind eller visir i kollektiv transport og detailhandlen.

De blå partier har onsdag sagt, at de vil have, at kravet om mundbind skal afskaffes alle steder i samfundet med undtagelse af plejehjem og sygehuse.

Formand i Liberal Alliance Alex Vanopslagh siger, at han ikke mener, at kravet om mundbind står mål med alvorligheden af coronavirus.

Onsdag sagde den britiske premierminister Boris Johnson, at de fleste coronarestriktioner vil blive ophævet i England i næste uge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.