Længst siddende DSU-formand i et halvt århundrede stopper

Efter fem år som DSU-formand meddeler Frederik Vad Nielsen, at han vil stoppe for at prøve noget andet.

Artiklens øverste billede
- Ja, den bliver nok fjernet. Det vil jeg gerne give tilsagn om, den vil jeg fjerne, sagde DSU-formand Frederik Vad Nielsen til Den Uafhængige i sidste uge om Lars Løkke-plakat, som stadig mandag kan købes på ungdomsorganisationens hjemmeside. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Frederik Vad Nielsen vil stoppe som formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) ved den kommende DSU-kongres til maj.

Frederik Vad genopstiller ikke, når hans mandat udløber.

- Jeg har tænkt mig at stoppe, mens legen er god, siger han.

Frederik Vad Nielsen har været formand siden 2017. Og han er dermed den længst siddende formand siden 1960’erne. Man vælges som formand for to år ad gangen.

Fremtiden vil han ikke løfte sløret for endnu. Han har fået forskellige tilbud, men fremtiden er ikke faldet på plads.

Spørgsmål: Vil du blive i politik?

- Det kan jeg ikke sige noget om, siger han.

Den snart afgående formand var så sent som i sidste uge ude med en indrømmelse.

Formanden skammer sig over kampagner, som DSU førte imod tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i dag er på vej med partiet Moderaterne, men som tidligere stod i spidsen for Venstre.

Det sagde han til radiostationen Den Uafhængige ifølge netavisen Pio.

En af dem fremstiller Løkke og flere tidligere Venstre-folk modelleret over filmplakaten til ”Tømmermænd i Thailand”.

Under overskriften ”Tømmermænd i Løkkeland” ligger tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen på et gulv i noget, der ligner en solid brandert.

Hele debatten om partiorganisationens plakater blev født af en ordudveksling mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på De Radikales digitale nytårsmøde i år.

Her kritiserede Frederiksen Venstre for en personkampagne rettet mod hende.

Det kom frem, at den ikke kom fra Venstre, men fra Venstres Ungdom. Ellemann svarede, at han ikke brød sig om kampagnen, og det havde han sagt i klare vendinger til VU.

Beslutningen om at stoppe har været undervejs længe, siger Frederik Vad, og den har ikke noget at gøre med DSU-plakaterne.

- Det har ingen som helst sammenhæng med det. Der har vi ren røv at trutte i. Vi arbejder på en anden måde i dag, end vi gjorde for fem-ti år siden. Plakaten fra 2019 viser et stilskifte. Vi fokuserer på egne folk, siger han.

Vad henviser til den seneste valgplat fra 2019, hvor man ser Mette Frederiksen som frontfigur på en Star Wars-inspireret plakat med socialdemokrater som oprørssoldater.

Der ligger heller ikke, siger han, andre konkrete sager bag beslutningen.

- Der er ikke nogen ny metoo-sag under opsejling, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.