Jyllands-Postens politiske analytiker: Frustrerede radikale får det ikke let

De Radikales Sofie Carsten Nielsens interview er første skridt på en ualmindelig svær mission, lyder det fra Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl. Han minder om den analyse af De Radikale, som Mette Frederiksen styrer efter.

Artiklens øverste billede
Radikales partileder Sofie Carsten Nielsen og Statsminister Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens Dresling

De Radikale nægter at lægge stemmer til en udelukkende socialdemokratisk regering igen efter næste folketingsvalg.

Det er budskabet, formand Sofie Carsten Nielsen præsenterer i dagens Politiken, hvor hun ligesom i flere tidligere interviews lægger vægt på en klassisk radikal ambition om at arbejde henover midten af dansk politik - med De Radikale som de afgørende mandater.

Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl ser frustrationen lyse ud af De Radikale over, at de har stærkt begrænset indflydelse:

»De er ikke en del af regeringen, og Mette Frederiksen fører hverken radikal udlændingepolitik eller radikal økonomisk politik, som ellers er to radikale mærkesager. Det er hårdt for den radikale selvforståelse,« siger Niels Th. Dahl, som dog har let ved at finde hullerne i partilederens plan.

»Problemet for Sofie Carsten Nielsen er, at ultimatummer i politik kun fungerer, hvis man har et reelt alternativ. Det var den lektie, som f.eks. Anders Samuelsen og Liberal Alliance måtte lære på den hårde måde,« siger han og fortsætter:

»Sofie Carsten Nielsen forsøger at male et alternativ op ved at antyde, at hun kunne finde på at støtte enten Søren Pape eller Jakob Ellemann som statsminister. Men det er bare ikke særlig let. For alt tyder på, at de stadig vil være afhængige af både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige efter et valg. Og kan man virkelig forestille sig, at de to partier vil acceptere en borgerlig regering, der ikke bare er afhængig af de radikale, men også fører en politik ind over midten – væk fra dem?«

Hos regeringens andre nuværende støtter har Sofie Carsten Nielsens udmeldinger også mødt samme kølighed, som når en efterskole-elev med ukulele forsøger at imponere Thomas Blachmann i X-factor. SF’s Karsten Hønge kalder hende således egoistisk og et bluff, og Enhedslisten Pernille Skipper går skridtet videre i sin kritik.

»Nu ved vi, hvad der er vigtigst for dem: Ministerbiler,« skriver hun på Facebook.

Og ligesom det virker til at være tilfældet for SF og Enhedslisten, så har De Radikale heller ikke et nært venskab til Socialdemokratiet - sådan var status allerede før det nye interview, fortæller Niels Th. Dahl.

»For Mette Frederiksen har det været en helt afgørende del af hendes politiske projekt at distancere sig fra De Radikale. Analysen i Socialdemokratiet har været, at det har været lænkerne til De Radikale, der har forhindret S i igen at gå frem og blive et stort folkeparti – bedst eksemplificeret ved Vestagers magt over Thorning-regeringen,« siger han.

I sidste ende afhænger resultatet af, om det er Sofie Carsten Nielsen eller Mette Frederiksen, der har mest is i maven, tilføjer Niels Th. Dahl:

»Det kan godt være, at Sofie Carsten Nielsen har sat Mette Frederiksen stolen for døren i dag – men det betyder ikke, at Mette Frederiksen bare giver sig. Hun ved godt, at det vil være dødsensfarligt for hende selv og hendes politiske projekt at blive presset ind i en forlovelse med De Radikale igen. Så bliver spørgsmålet, hvem af de to der får nemmest ved at klatre ned af træet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.