• Artiklen opdateres

Hækkerup satser på at sende pirat til afsoning i Kosovo

Tre af fire formodede pirater fra dansk fregat løslades. Den fjerde, som er kommet til skade, retsforfølges.

Artiklens øverste billede
- Han vil blive retsforfulgt, og der er altid en usikkerhed, fordi domstolene skal vurdere beviserne, om han vil blive dømt eller ej. Men vores formodning er, at vi fra anklagemyndighedens side har en fornuftig sag, og at han vil blive straffet, siger Hækkerup om den formodede pirat, der skal stifte bekendtskab med det danske retssystem. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

En formodet pirat er på vej til retsforfølgelse i Danmark, og hvis det står til justitsminister Nick Hækkerup (S), kan vedkommende snart se frem til en tur til Kosovo for at sidde bag tremmer.

Det siger Hækkerup, efter at Justitsministeriet torsdag kunne meddele, at tre af fire formodede pirater fra fregatten ”Esben Snare” i Guineabugten løslades, mens den fjerde, som er kommet til skade, retsforfølges i Danmark.

- Han vil blive retsforfulgt, og der er altid en usikkerhed, fordi domstolene skal vurdere beviserne, om han vil blive dømt eller ej.

- Men vores formodning er, at vi fra anklagemyndighedens side har en fornuftig sag, og at han vil blive straffet, siger Hækkerup om den formodede pirat, der skal stifte bekendtskab med det danske retssystem.

Danmark og Kosovo underskrev i december en hensigtserklæring om leje af 300 fængselspladser i Balkan-landet. Det sker, fordi Danmark vil sende udvisningsdømte fanger til Kosovo. Og det er altså her, at Hækkerup satser på at sende den formodede pirat hen.

- Nu arbejder vi med at få oprettet en fængselsafsoning i Kosovo. Og han vil være en af dem, som vil være kandidat til at afsone sin straf i det fængsel. For han har ikke noget som helst med Danmark at gøre, siger Hækkerup.

Ministeren understreger, at han helst ikke så den formodede pirat i Danmark, men at Danmarks internationale forpligtelser gør, at der er ingen vej er udenom.

De fire formodede pirater blev i første omgang sigtet for forsøg på manddrab efter en ildkamp med danske styrker på ”Esbern Snare” i Guineabugten.

De tre af dem løslades til søs, men den fjerde, der kom til skade under aktionen, bliver bragt til Danmark, fordi det ikke er forsvarligt at løslade ham grundet de skader, han har pådrog sig i ildkampen.

Ifølge anklagemyndighedens sigtelse angreb formodede pirater 24. november danske soldater, som var om bord på en mindre båd, i Guineabugten. De formodede pirater blev sigtet for drabsforsøg. De nægter sig skyldige. Angrebet fik de danske styrker til at åbne ild.

Fire formodede pirater blev dræbt, og det menes, at yderligere en er faldet over bord, mens de fire andre blev tilbageholdt med stor usikkerhed om, hvad der derefter skulle ske. Altså indtil torsdagens melding.

At tre formodede pirater er endt med at blive løsladt uden at blive retsforfulgt, ser Hækkerup ikke som et problem i forhold til at afskrække eventuelle fremtidige angreb mod ”Esben Snare” i Guineabugten. Ministeren mener ikke, at de otte formodede pirater slap godt af sted med mødet med de danske styrker.

- I det her tilfælde er der fire af dem, som døde, og en har mistet benet, siger Hækkerup.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.